Risikovurdering

VI LAVER LØBENDE RISIKOVURDERINGER

Værnemidler

VI GØRE BRUG AF VÆRNEMIDLER

Afstand

AFSTANDSKRAV PÅ 2 METER

Hygiejne

VI STILLER HØJE HYGIEJNEKRAV
Illustratioon-Office

Erhvervskunder

Disse retningslinjer er udarbejdet med henblik på at sikre den bedst mulige beskyttelse af vores erhvervskunder og deres medarbejdere, og selvfølgelig vores egne medarbejdere.

Disse retningslinjer ikke er udtømmende og ændres løbende, så disse er i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger og krav.

Retningslinjer for erhvervskunder:

  • Vi kommer gerne ud til et møde, men hvis det er muligt, så holder vi helst møde via telefon.
  • Overhold afstandskravene på minimum 2 meter.
  • Venligst informere os hvis I mistænker eller får konstateret smitte med COVID-19 i virksomheden.
  • Planlæg rengøringen i tidsrum hvor der er færrest muligt mennesker i virksomheden.
  • Informer os hvis der er særlige hensyn og krav i virksomheden vedr. rengøring og hygiejne.
  • Virksomheden skal stille værnemidler til rådighed, hvis virksomheden har særlige og ekstraordinære krav til brugen af værnemidler.
Grafik af rengøringsassistent ved CLEANin

Privatkunder

Det er vores prioritet at vores kunder føler sig trygge omkring vores medarbejdere og deres indsats for at forebygge smittespredning. Vi har derfor opstillet en række retningslinjer med det formål, at beskytte vores kunder og vores medarbejdere.

Disse retningslinjer ikke er udtømmende og ændres løbende, så disse er i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger og krav.

Retningslinjer for privatkunder:

  • Undgå så vidt mulig at være hjemme når du får gjort rent. Hvis dette ikke er muligt, henstiller vi til at overholde afstandskravene på minimum 2 meter.
  • Venligst informere os hvis du eller en i din husstand mistænker at være smittet med COVID-19.
  • Oplys os hvis du har særlige krav til hygiejne og brugen af værnemidler fx mundbind og visir mv.
  • Sørg gerne for at der bliver luftet godt ud inden besøget fra CLEANin.
  • Vi kommer gerne ud til et møde, men hvis det er muligt, så holder vi helst møde via telefon.

Generelle råd fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens generelle råd forebygger effektivt smittespredning i samfundet.

Det bedste, du kan gøre for at forebygge smittespredning, er, at følge Sundhedsstyrelsens 5 generelle råd og indtænke dem ind i alt, hvad du foretager dig – i hjemmet, i offentligheden, i skolen og på arbejdspladsen.

Som voksen bør du hjælpe børnene, så de også kan overholde rådene. Hvis ikke du kan overholde ét af rådene, så vær ekstra påpasselig med at overholde de andre.

Du bør desuden forsøge at begrænse din sociale omgang med andre, både i forhold til hvor mange du mødes med, hvor længe I er sammen og hvor mange forskellige personer, du ser.

1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

God håndhygiejne er en effektiv metode til at forebygge kontaktsmitte mellem genstande, hænder og ansigt.

Håndvask og hånddesinfektion med håndsprit virker lige godt. Dog anbefales håndvask altid ved synligt snavs på hænder, ved fugtige hænder, efter toiletbesøg, efter bleskift og før håndtering af madvarer. Håndsprit virker nemlig kun ordentligt, når hænderne er tørre og ikke er synligt snavsede.

Husk også at hjælpe dine børn med at holde god håndhygiejne.

2. Host eller nys i dit ærme
 

Såkaldt ”god hosteetikette” forebygger både dråbesmitte og kontaktsmitte.

Derfor er anbefalingerne:

  • Host ned i dit ærme eller i et papirlommetørklæde. Vask eller afsprit hænderne bagefter.
  • Hvis du kommer til at hoste ned i dine hænder, så vask eller afsprit hænderne bagefter.
3. Undgå håndtryk, kindkys og kram
 

Kontaktsmitte er formentlig den væsentligste smittekilde fra personer, som er syge selvom de ikke har symptomer. Derfor anbefaler vi, at du begrænser fysisk kontakt til andre – fx håndtryk, kindkys og kram – også selvom du ikke har symptomer.

4. Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen
 

Risikoen for kontaktsmitte er størst fra overflader, som mange andre rører ved, fx håndtag, gelændre, kontakter, trykknapper, tastaturer, armlæn, bordkanter, legetøj, redskaber, vandhaner, toiletter osv.

Rengør sådanne ”kontaktpunkter” ofte og grundigt med almindelige rengøringsmidler og evt. desinfektionsmiddel.

5. Hold afstand – og bed andre tage hensyn
 

Dråbesmitte kan ske, hvis du befinder dig tæt på en smittet person, som hoster, nyser eller lignende. Vi anbefaler derfor, at du generelt holder mindst 1 meters afstand til andre, dog mindst 2 meter i særlige situationer, fx til personer, som er eller kan være smittede med ny coronavirus, til personer i øget risiko samt i situationer med øget risiko for dråbesmitte (fx ved sang, råb eller fysisk anstrengelse).